Catalog

Sartori Regolo, Ripasso

Denne vin er produceret af 55% Corvina, 30% Molinara og 15% Rondinella druer, der er dyrket på Sartoris egne vinmarker i Veneto området i Italien. Vinen er produceret på "Ripasso" metoden, som direkte oversat betyder "passeret igennem igen". Udtrykket betyder, at man tilsætter de upressede skaller fra Amarone vinene efter at disse vine på tørrede druer er færdige med deres gæring. Dette giver ekstra smag, alkohol, krop, karakter og garvesyre til denne vin. Det er en utrolig elegant vin med flot granatrød farve, intens duft, fyldig, men samtidig silkeblød og velafbalanceret smag, samt en lang og behagelig eftersmag med et strejf af kirsebær. Denne harmoniske vin er særdeles velegnet til vildt, røde bøffer samt de lidt stærkere oste. Det er en vin, der med velbehag kan drikkes nu, men som samtidig har et godt henlægningspotentiale.

 

DKK 99.00